Velkommen til ny organist

Ny organist med korledelse i Linå og Sejs-Svejbæk kirker Den 15. januar begyndte Bo Hedegaard Horsevad som ny organist. Bo er uddannet klassisk sanger og sangpædagog fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg. Bo skriver blandt andet om sig selv: Jeg glæder mig meget til at starte som organist og korleder i Linå og Sejs-Svejbæk. Jeg har i hele mit arbejdsliv arbejdet med liturgi og kirkemusik – mest som korleder og sanger. Jeg har ledet kor i mange sammenhænge både i kirker, skoler, musikskoler og aftenskoler. Jeg glæder mig til nu også at kaste mig over orgelet. Blandt mange andre faktorer finder jeg et sangbart orgelakkompagnement meget vigtigt, for at fællessangen løfter det fællesskab, som gudstjenesten er. Det ideal håber jeg at kunne leve op til.  Privat er Bo gift med Stine og sammen har de to børn på henholdsvis 3 år og 5 måneder. De bor i Resenbro. Vi byder Bo hjerteligt velkommen. < Tilbage til nyheder

Velkommen til ny organist2021-01-21T15:18:41+01:00

Ny kirke- og kulturmedarbejder i Sejs-Svejbæk kirke

Ny kirke- og kulturmedarbejder i Sejs-Svejbæk kirke Mit navn er Mie Beck Nielsen og jeg er 42 år. Den 1/10 blev jeg ansat som kirke-og kulturmedarbejder ved Sejs-Svejbæk Kirke. Jeg kommer med en baggrund som folkeskolelærer gennem 16 år, og jeg brænder for at arbejde med mennesker og især børn og unge. Jeg glæder mig meget til at lære både små og store her i sognet at kende. Privat bor jeg i Gødvad sammen med min mand og vores 3 børn. < Tilbage til nyheder

Ny kirke- og kulturmedarbejder i Sejs-Svejbæk kirke2020-11-04T19:39:06+01:00

Tryg kirkegang er forudsætningen for vores genåbning

Tryg kirkegang er forudsætningen for vores genåbning I begge kirker er der taget de nødvendige forholdsregler, så vi ved, at I med tryghed kan komme i kirkerne igen. Hver kirke har ud fra myndighedernes anvisninger og de lokale forhold taget i betragtning, sørget for foranstaltninger, der gør, at vi kan tilbyde tryg kirkegang for alle. Har du det bedst med at blive hjemme -  eller kender du nogen, der helst holder sig hjemme - skal der lyde en stor opfordring til at kontakte vores sognepræster for at høre nærmere om forholdsregler og muligheder for kirkegang eller en samtale. < Tilbage til nyheder

Tryg kirkegang er forudsætningen for vores genåbning2020-11-04T19:42:38+01:00
Go to Top