koncerter

Date

21. nov 2021
Expired!

Time

16:00

Koncert i Sejs-Svejbæk Kirke

 

Koncert i Sejs-Svejbæk kirke

Søndag den 21. november kl. 16.00

Sejs koret, Silkeborg koret og Silkeborg Kammerorkester

Kom og oplev en spændende koncert med mange medvirkende. Koncerten er blevet udskudt et par gange på grund af Corona, men nu satser vi på at en gennemførelse vil være muligt. Det bliver stort. 

Silkeborg Koret er et 4-stemmigt kor med 25 medlemmer, som ledes af Margrethe Thomsen Brok. Koret har eksisteret siden 1974, og der er stadig medlemmer i koret, der var med fra starten. Silkeborg Koret synger klassiske a capella satser, der spænder helt fra senrenæssance til musik af nulevende komponister.

Sejs-Koret er et engageret og velsyngende kor med 25 medlemmer fordelt på 4 stemmer. Koret ledes af Anne Mette Biehe. Repertoiret er alsidigt med hovedvægt på det lyriske og romantiske. Koret har en god klang og er især kendt for inderlighed i udtryk og fortolkning af nordisk musik.

Silkeborg Kammerorkester har eksisteret i mere end 60 år, og kun to gange er der skiftet ud på dirigentpodiet. Første gang var for 25 år siden, da Hans Holm i 1994 overtog dirigentstokken efter kammerorkesterets stifter, Niels Ringgaard, der samlede orkesteret tilbage i 1958. Anden gang var i november 2019, hvor Christian Hørbov-Meier blev dirigent for orkestret. Silkeborg Kammerorkester er et ambitiøst amatørorkester med 20 strygere, der spiller mindst 2 koncertprojekter om året.  Repertoiret er hovedsageligt klassisk musik, men de spiller også populærmusik og jazz.

Entré kr. 50. Billetter kan købes via link på kirkens hjemmeside eller på:

www.flexbillet.dk/sejs-svejbaek-kirke

Restbilletter sælges ved indgangen.

 

 

 

 

 

 

Go to Top