Højskole

Date

24. feb 2022
Expired!

Time

19:00

Højskoleaften i Sejs-Svejbæk

Torsdag den 24. februar, kl. 19 – 21 i Sejs-Svejbæk Kirke

Sangaften med Marianne Søgaard Hoffmann, højskolelærer på Silkeborg Højskole: “Hold håbet op”

Vi synger fra højskolesangbogen, og Marianne Søgaard fortæller undervejs om sit arbejde med at skrive fællessange til en ny tid. Hun har samarbejdet med blandt andre forfatterne Dy Plambeck, Mirian Due, Mads Eslund, Ursula Andkjær Olsen og Pia Juul og har sat melodi til tekster af blandt andre Lars Busk Sørensen og Inger Christensen.

Marianne Søgaard er en ny dansk sang- og salmedigter og komponist med et enkelt, melodisk og iørefaldende tonesprog, der samler folk på tværs af generationer i fællessang. Hun er højskolelærer til daglig, og fællessang er kernen i hendes virke som sanger, komponist, tekstforfatter, foredragsholder, underviser og korarrangør. Hun er repræsenteret med syv melodier og en tekst i Højskolesangbogens 19. udgave og med tre melodier og to tekster i Kirkesangbogen, der udkom i 2017. I 2018 vandt hun DR P2’s konkurrence om at skrive Danmarks nye fødselsdagssang for voksne med titlen ’Fantastiske fødselar’.

 

 

Go to Top